11.1.2024
Vi skal på world krydstogt i 2026. Hvor er der lang tid til.
Det var egentlig meningen at vi ville vente med at bestille turen til lejligheden i Spanien var solgt, men … Hvis vi skulle gøre os forhåbninger om at komme afsted i 2026, så skulle det være nu. Derfor opsagde vi Svends dyrtids opsparing og bestilte rejsen.
Og lige netop turen i januar 2026 har, udover jorden rundt, de 4 lande vi gerne ville have med. Japan, Kina, New Zealand og Australien. Det bliver godt nok spændende.
I går fik vi så tilbuddet med bookingdetaljer. Som I kan se på kortet, så kommer vi langt omkring. Hele jorden rundt 😉
Her til morgen snakkede jeg så med forsikringsselskabet. Når det er så lang tid ude i fremtiden og så stor en rejse, så skal der en afbestillingsforsikring til. Vores eget forsikringsselskab kunne ikke tilbyde en forsikring, der dækker nok, så derfor har vi bedt om den hos rejseselskabet. På deres hjemmeside kan man se at det er muligt.
Så nu er det bare at vente. Først at vente på tilbuddet med forsikring og derefter vente på 2026.
Der er ting, der skal på plads inden vi når afrejsetidspunktet, så der vil ske noget og her er stedet at følge med.